I en artikel i 'Tidsskrift for arbejdsliv' nr. 3 i 2001

 

Bæredygtighed på arbejde

En ny social og faglig orientering i arbejdet?

 

af Hanne Meyer-Johansen og Inger Stauning

 

Kunne man bl.a. læse om:

 

Den økologisk moderne virksomhed

Der tale om en mellemstor grafisk virksomhed i hård konkurrence. Omstillingen til certificeret miljøstyring og miljømærke var et led i en stadig fortsat række tiltag, hvor virksomheden tilstræber at være på forkant med omgivelsernes krav til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Omlægningen medførte ikke de store ændringer i arbejdet, snarere kan man sige, at virksomheden fik papir på sin håndtering af miljøforholdene. Den vigtigste ændring var, at miljø- og arbejdsmiljøproblemer af fysisk-kemisk art blev registreret, prioriteret og integreret i ledelsessystemet, og at en medarbejder fik til opgave at stå for miljø- og kvalitetsstyring. Omlægningen havde især betydning for anvendelsen af kemikalier, dvs. trykfarver, opløsningsmidler, afvaskemidler og andre kemikalier, bl.a. til de fotografiske processer. Arbejdsmiljøproblemer af fysisk art, bl.a. hårde gulve og tunge løft, og miljøproblemer forbundet med energi, papirforbrug mm. blev også inddraget. Derimod blev de psykisk/organisatoriske arbejdsmiljøproblemer udgrænset, som noget der var irrelevant i forbindelse med miljøstyring. Skiftehold, stress, relationer mellem medarbejdere, muligheder for ændret arbejdsorganisation, den stramme ordrestyring var miljøspørgsmål, som slet ikke blev tematiseret som sådanne. Enkelte medarbejdere var stærkt engageret i miljøspørgsmål og lagde et stort arbejde i sikkerhedsudvalg og i kontakten med kolleger, men de fleste anså miljøstyringen overvejende som et ledelseskoncept, som stillede nye krav til arbejdets rutiner og registrering af produkter og materialer. Imidlertid viste der sig flere interessante aspekter i udviklingen af miljøarbejdet på virksomheden:

  • Trykkernes langvarige kamp for et bedre arbejdsmiljø har betydet, at de i dag har en omfattende viden om miljøproblemer – ydre miljø forbindes med arbejdsmiljø.
  • Trykkerne er bevidste om og ønsker at undgå risici ved kemiske stoffer – men står i et dilemma over for den ekstra tid og belastning, det kræver at bruge mindre skrappe midler.
  • Miljøkoordinatoren har en vigtig rolle som formidler mellem den samfundsmæssige viden om miljøkonsekvenser og arbejdernes konkrete erfaringer om arbejdets udførelse, en formidling som skete på mange niveauer i løbet af omstillingen: et fællesmøde, en spørgerunde til medarbejderne, småkurser, dialoger i dagligdagen, små eksperimenter etc.
  • Der sker en dialog og påvirkningsproces ’fra neden’, hvor de mest miljøbevidste medarbejdere presser de andre til også at opgive de skrappe kemikalier, bl.a. fordi det giver ulige arbejdsvilkår når nogen bruger mindre tid end andre på arbejdet, og fordi det bidrager til at forbedre trykkernes arbejdsvilkår generelt, at de skrappe midler udfases.
  • Trykkerne medvirker i den eksperimentelle udvikling af nye kemikalier og nye processer, idet de afprøver nye produkter fra leverandørerne for deres praktiske anvendelighed i arbejdet.
  • Men rummet til at udvikle den økologiske bevidsthed er ekstremt stramt: tidspres, skiftehold, manglende muligheder for fælles møder, afskaffelse af frokostpause, ingen dialog mellem de forskellige skift, øget kommunikation ’på langs’ af forsyningskæden, som til gengæld ofte har karakter af registrering og kvalitetskontrol og ofte er skriftlig og skemalagt. Den største hindring for, at medarbejderne selv kan overtage miljøarbejdet, er ifølge miljøkoordinatoren "konkret afsat tid til miljøarbejdet".
  • Dog er der muligheder: øget kommunikation med andre omkring produktet, med muligheder for inddragelse af økologiske aspekter omkring farvevalg, papirforbrug, trykbillede. Øget kommunikation med leverandører og via miljøkoordinatoren kommunikation med BST og andre rådgivere omkring miljøforhold.
  • Når der gives plads til visioner og dialog, ligger de økologiske overvejelser lige for: vores gruppeinterview gav næring til erfaringsudveksling og ideer til, hvordan ’den gode, miljørigtige tryksag’ skulle se ud og produceres: papiret skal udnyttes bedst muligt, trykfarverne skal være naturlige, trykket skal ikke gå helt ud til kanten, trykfarverne skal livscyklusvurderes. Æstetik rummer økologisk forsvarlighed.
  • Men en grundlæggende ambivalens ligger der under det hele og gør det svært for trykkerne at gå helhjertet ind for en økologisk dimension: "Ja, det er jo sådan med trykkere, at når de skal hente en tipskupon, tager de 50, fordi de skal jo have noget at lave. Man er nødt til at gøre sit til at skaffe arbejde til faget". Ressourceforbruget til bl.a. overflødige reklamer og tryksager kan man som ansat ikke gøre noget ved – og det er det man lever af.

 

Hele artiklen kan læses her:

http://www.nyt-om-arbejdsliv.dk/2artikel.aspx?itemID=72

 

tilbage til løst og fast